Sanselaboratorium i Enghaveparken
project name

Sanselaboratorium i Enghaveparken

OM PROJEKTET Sanselaboratoriet i Enghaveparken på Vesterbro

description
  • Kunde:

    Vesterbro Lokaludvalg og Sharing Copenhagen

  • Produkt/service:

    Udvikling af interaktivt sanselaboratorium

OM PROJEKTET

Sanselaboratoriet i Enghaveparken på Vesterbro i København er resultatet af et samarbejde mellem Vesterbro Lokalhistoriske Arkiv og borgerne på Vesterbro.

Oplevelsesuniverset består af 20 hotspots til børn og barnlige sjæle. Her kan du eksempeltvis møde edderkoppen Børge, og hjælpe ham med at finde sine venner. Du kan også følge årstidernes skiften ved birketræet på Instagram #intugreen365. Eller prøv kræfter med Enghaveparkens helt egen olympiade – den kan give sved på panden!

Projektet er støttet af Vesterbro Lokaludvalg og Sharing Copenhagen.

HISTORIE

Enghaveparken lå engang uden for byen. Det er svært at forestille sig i dag. Og alligevel ikke. Dengang som nu, er Enghaveparken bymenneskets bedste bud på et frirum på Vesterbro. Frisk luft og smukke omgivelser.

Parken åbnede i 1929 og skulle være en tiltrængt vitaminindsprøjtning til beboerne på Vesterbro, der på det tidspunkt, var blevet tæt bebygget, og livet i baggårdene var ikke det sundeste. Nu skriver vi 2018 og mod det usunde liv i byen er naturen STADIGVÆK den bedste medicin. Naturen gør os glade i låget og giver ekstra energi og overskud.

Vi vil gerne have flere byboere ud i naturen, så vi har nytænkt parken, med alle de teknologiske muligheder vi har i dag. Vi har taget udgangspunkt i parkens mange små stier, vandbassiner, legepladser, rosenbede og grønne plæner – der hver især er små universer man kan opleve.

Her er ro til bare at sidde eller en god plads til at komme ud og opdage naturen. Vi skal se på de store majestætiske træer og de bitte-små insekter der umiddelbart ikke gør det store væsen af sig.